Derfor er skriftlig kommunikation vigtig for virksomheden
Skriftlig kommunikation kan godt være vanskeligt. Der er nemlig stor forskel på at tale og skrive. OG der kan derfor også nemt opstå misforståelser, når der kommunikeres på skrift. Tænk bare over din egen kommunikation, som når der f.eks. kommer en besked afsluttet med en smiley kontra en besked afsluttet med et punktum. Det kan sagtens tænkes, at afsenderen sidder med samme følelse i kroppen, men at du i første tilfælde tolker personen som glad, mens du i sidste tilfælde bliver i tvivl om, hvorvidt personen mon er sur? Det skyldes ikke mindst, at der er tale om envejskommunikation, hvor du tilmed ikke kan aflæse kropssprog eller lige hurtigt få afklaret en ting. Det er derfor ikke bare vigtigt, at du er i stand til at kommunikere præcis og med målet for øje, men også at du skriver levende og fanger din læser på den helt rette måde.
Det kan et kursus i skriftlig kommunikation hjælpe med.
Opnå dit mål!
Hvis du vil ud over rampen i din skriftlige kommunikation, er du nødt til at kunne formidle dig ordentligt. Det kan du heldigvis lære ved at skabe klare sprogbilleder, der går ind i både modtagerens hjerte og forstand.
Du skal være i stand til at kommunikere fra din modtagers synsvinkel, og hjælpe denne person med at løse sin udfordring – ved at præsentere din løsning naturligvis.
Ved at være i stand til dette, og ved at kunne skrive levende, bliver du i stand til at overbevise og få din modtager til at foretage en handling. Det er enormt vigtigt at kunne, da alt for meget kommunikation ikke er klart og tydeligt i forhold til, hvad læseren nu skal gøre.
Overvej blot forskellen i et nyhedsbrev, der fortæller, at en given butik har 30% rabat på alle varer og dertil ikke fortæller mere. Forestil dig så samme nyhedsbrev, der dog slutter med at få brugeren til at foretage en handling: ”Klik her og shop”, ”Få din rabat her” etc.
Forskellen er enorm og det er denne type ting, du får indsigt i, når du tager et kursus i skriftlig kommunikation.