Få et kompetent værksted til lastvognsservice
Hvis du driver en virksomhed, ved du, hvor vigtigt det er med pålidelige samarbejdspartnere. Driver du en transportvirksomhed, er en af dine vigtigste samarbejdspartnere et lastvognsservicecenter.
Som transportvirksomhed er du afhængig af – bogstaveligt talt – velkørende maskiner, som er sikre og får godset frem til tiden, hos den afventende kunde.
De danske lastvognschauffører udgør en vigtig brik i det puslespil, som hver dag skal gå op i erhvervslivet. De bringer friske varer og nye forsyninger, så øvrige firmaer kan producere eller yde de serviceopgaver, som de lever af.
Når du vælger et sted, som skal hjælpe dig med lastvognsservice, findes der en række kompetenceområder, du bør sikre dig, værkstedet er bekendte med.
Reparation af lastbilerne og tilhørende trailere er naturligvis en selvfølge. Det er vigtigt, at servicecentret har specialister, som kan kender lastbilmærkernes modeller og derved effektivt kan reparere eller vedligeholde.
Personalet skal derfor gerne have kendskab til fartskriver- og begrænser, installationer og fejlfinding af elektrisk udstyr, aircon, hydraulik og slanger, bremser, chassis opbygning og meget mere. Husk derudover, at det kun er en fordel, hvis servicecentret kan understøtte behov som f.eks. eftersyn og udskiftning af bærende elementer som hjul m.m.
Alt arbejde skal naturligvis dokumenteres efter gældende lovgivning og være let at aflæse.
Hvad giver added value?
Du skal altid vælge dit lastvognsservicecenter ud fra deres kompetencer på reparationer og vedligeholdelse. Men der findes en række andre områder, som tilføjer en ekstra værdi, hvis de tilbydes.
Det kan f.eks. være vaskehal, reparation af bilens presenninger, fremstilling af hydraulikslanger og meget mere. Disse egenskaber gør, at chaufføren kun har ét stop, hvormed det bliver lettere for ham at holde sine deadlines og levere varerne til tiden.
Har du mulighed for det, bør du tilstræbe at indgå i et samarbejde med et servicecenter, som tilbyder 24-timers vejhjælp. Har du en strandet chauffør, er den service guld værd. Ikke blot for dig som virksomhed, der ønsker varerne frem til kunderne rettidigt, men også for den chauffør som sidder fast et sted.