Erhvervskonferencer

Vi viser dig de næste erhvervskonferencer

Erhvervskonferencer

Vi viser dig de næste erhvervskonferencer

Mad & Oplevelser

Gør firmafesten til en mindeværdig oplevelse

Firmafester kan i høj grad have positiv indflydelse på det sociale samvær på arbejdspladsen. En velorganiseret firmafest er samtidig en god måde at vise dine medarbejdere, at du værdsætter dem og deres arbejde. Firmafester kan dog hurtigt komme til at minde meget om hinanden, og konceptet ”firmafest” kan blive ret forudsigeligt og ensformigt. Så hvorfor ikke investere lidt ekstra energi i festen og give dine medarbejdere en anderledes og mindeværdig oplevelse? Du får her på siden nogle gode råd til en succesfuld firmafest.

Prioriter en god tur til festen

Du har måske arrangeret en aktivitet for firmaet, som tager tid at køre til. Eller måske har du lejet et lokale eller booket bord på en restaurant i en anden by, end hvor jeres firma hører til. Du har mulighed for at leje VIP-busser, så I kan blive kørt til og fra festen. Busture er ofte ikke det mest ophidsende, men en tur i en VIP-bus er helt sikkert noget, som medarbejdere vil huske.

Ved at køre i samlet flot vil den enkelte medarbejder slippe for at skulle betale for transport til og fra festen. Det giver samtidig medarbejderne mulighed for at drikke øl eller vin uden at skulle bekymre sig om hjemtransport fra festen.

Busturen til festen kan nemt kombineres med nogle teambuilding-aktiviteter eller en konkurrence. På den måde bliver transporttiden både en behagelig og sjov del af firmafesten.

Nedsæt aktivitetshold

Selvom mange synes, det er spændende med overraskelser, kan en god måde at sikre en succesfuld firmafest være at lade medarbejderne få indflydelse på festens udformning. Der er altid nogle i en personalegruppe, som har gode ideer til sociale aktiviteter, og som ville nyde at være med i planlægningen af den årlige firmafest. Ved at nedsætte et aktivitetshold, som eksempelvis står for valg af restaurant eller aktiviteter, sikres det, at festen bliver på medarbejdernes præmisser.

Det kan samtidig være en god måde at skabe sammenhold i personalegruppen og give dem medansvar for, at festen bliver en succes.

Kombiner festen med sjove aktiviteter

Det findes mange gode aktiviteter, som vil kunne gøre firmafesten sjov og bidrage til teambuilding. I stedet for blot at vælge den første og bedste aktivitet, som en google-søgning viser, er det god idé først at overveje, om der er et interesseområde, som går igen blandt medarbejdere i firmaet. Måske er der en oplagt mulighed for en aktivitet med afsæt i, hvem I er som virksomhed.

Hvis I eksempelvis er en tech-virksomhed, kunne en sjov og relevant aktivitet være et Virtual Reality event, som tilbydes i mange større byer.

Aktiviteter udenfor af mere fysisk karakter er også meget populært til firmaarrangementer og noget, som findes i mange forskellige varianter. Det kan både være paddle-boarding, et spil minigolf eller bridgewalking på Lillebæltsbroen. Escape-rooms er også en god aktivitet til at sætte fokus på teambuilding med opgaver og gåder, som skal løses sammen på hold. Aktiviteten til firmafesten kunne også være et madlavnings- eller cocktailkursus, hvor samarbejde ligeledes er i højsæde.

Der findes et hav af gode forslag til anderledes aktiviteter på nettet, hvor du har mulighed for at hente inspiration til den næste firmafest.

 

Skriv et svar