Kender du de forskellige krantyper?
Der findes mange forskellige typer af kraner. En kran bruges til at udføre store opgaver, som kræver, at der flyttes, hejses eller sænkes noget tungt inden for et begrænset område. Ordet “kran” stammer fra det middelnedertyske ord “trane”, da visse kraner har en tranelignende form.
Tårnkranen
Tårnkranen er den mest anvendte i bygge- og anlægssektoren. Den består af et firkantet underlag, hvorpå der er monteret en gittermast og tværbom, som hviler på en drejekrans. Hejsespillet er installeret på tværbommens ene side. På den anden side er monteret en løbekat, som kan køre op og ned ad den lodrette mast samt frem og tilbage på tværbommen. Brotårnet kan blive helt op til 200 meter højt og kan i øvrigt fastgøres til et bygværk under opbygningen, hvorfor den ofte benyttes ved byggeri af højhuse.
Mobilkranen
En mobilkran er, som navnet antyder, mobil. Det er den, fordi den er placeret på en lastvogn. Mobilkraner er typisk populære grundet deres fleksible og praktiske anvendelse. Da en mobilkran ikke kræver den store opsætning, kan den nemlig hurtigt komme ud til opgaven og fuldføre denne.
Mobilkranen er desuden god til de kranopgaver, der skal udføres på lidt plads. Den er nemlig mere fleksibel og fylder mindre, end mange af de andre kraner gør.
Løbekraner
Løbekraner er til brug på et firkantet areal. Løbekatten kører på en bevægelig bro, der er monteret på skinner. Herpå sidder også hejsespillet. Løbekraner bruges oftest i værksteder og lagerbygninger.
Der findes flere forskellige varianter af de forskellige kraner. Det findes fx også en slags krydsning mellem tårn- og mobilkran og flydekraner, som bruges ved havne- og brobyggeri. Som du kan læse ud fra ovenstående, bruges de forskellige kraner til forskellige formål. Man skal have certifikat for at håndtere en kran, og hertil findes der tilmed forskellige former for certifikater.
Der er mange krav til sikkerheden af håndtering af kraner. Hvorfor du gør klogt i at vælge en troværdig kranfører, hvis du skal have udført en opgave, der kræver kranarbejde. Lovgivningen om sikkerhed er sat, fordi eksperter har vurderet om nødvendige for at vedligeholde en tilstrækkelig sikkerhed. Det er derfor ikke i forbindelse med kranarbejde, man skal vælge at gå på kompromis.