Sådan kan 3D-visualisering hjælpe dig på konferencer
Hvis du har et bygge- eller arkitektfirma, hvis din virksomhed ligger i en letgenkendelig bygning, eller hvis du har en idé til et produkt, du gerne vil sælge, kan 3D-visualisering være guld værd for dig. På konferencer for forskellige erhverv kan små 3D-modeller hjælpe dig med en masse forskellige ting, og det er en billigere måde at skaffe investorer end ved selv at punge ud. Læs med her for at lære mere om, hvad 3D-visualisering kan gøre for dig.
Blikfang
3D-visualisering er en perfekt måde at skabe blikfang på en konference. Det giver dig mulighed for at skille dig ud fra mængden, uanset om du har en bygning stående eller en masse forskellige 3D-printede varer. På konferencer er konkurrencen benhård, og derfor er det vigtigt at have noget, der fanger folks interesse. Mange stiller op med bannere, slik eller videoer, og derfor er det vigtigt at være fremme i skoene. Hvis du skal på konference og har brug for noget særligt, der kan få flere mennesker til din stand, bør du overveje 3D-visualisering. 3D-visualisering kan enten være af en bygning, et produkt eller en maskot, og det er ikke noget, der behøver at være voldsomt dyrt.
Visualisering og kundekontakt
Én ting er at have en 3D-model på et 2D-plan, for eksempel en 3D-model, der kører rundt på en skærm. Noget helt andet er at give folk mulighed for at røre, inspicere og se dimensionerne foran sig. En 3D-model giver dig en gylden mulighed for at fange folks interesse. Mens de ser nærmere på modellen, kan du fortælle dem om den. Ved at få en snak i gang kan du meget bedre vinde deres tillid, og med en menneskelig relation er de meget mere tilbøjelige til at vende tilbage. Kundekontakt er noget af det mest værdifulde, du kan få, når du er ude på konferencer, og 3D-visualisering og -modeller er noget af det bedste til at få snakken i gang. Selvom det bare er en model af en bygning, så kan du tale om, hvad det er for én, hvorfor du har den med, eller, måske, hvordan den er blevet lavet. Selv helt små emner kan hjælpe andre med at huske dig bedre.
Ved at efterlade et indtryk øger du chancen for, at de cirkler tilbage til dig. 3D-visualisering virker måske som en lille ting, men det kan gøre helt utrolig meget for dig og dit firma.