Erhvervskonferencer

Vi viser dig de næste erhvervskonferencer

Erhvervskonferencer

Vi viser dig de næste erhvervskonferencer

Generelt

Skab julestemning på arbejdspladsen

Julestemningen er en af de absolut bedste følelser, man kan have – og det behøver ikke kun være noget, man får derhjemme eller når man er ude at shoppe julegaver. Det bør i høj grad også finde sted på arbejdspladsen. Det kan nemlig bidrage til større produktivitet op til jul – og så kan det faktisk også gøre underværker for det sociale på en arbejdsplads. Vi har her samlet et par gode råd til, hvordan man kan skabe julestemning på arbejdspladsen.

Start med julepynten

Der er simpelthen intet mere kedeligt end at komme på arbejde i december og så ser kontoret lige sådan ud, som det plejer – især når man er vant til skøn julebelysning og -udsmykning stort set alle andre steder. Selvom man ikke arbejder i en butik, hvor der kommer kunder, er det derfor en rigtig god idé at pynte op til jul, både indendørs og udendørs. Det skaber en hyggelig julestemning for alle på kontoret – især hvis alle medarbejdere bidrager til oppyntningen. Man kan også lave en lille konkurrence ud af det ved at lade de forskellige afdelinger dyste om den bedste oppyntning.

Lav en nisseordning

Nisseordningen er en populær tradition i december. Det er en sjov aktivitet for hele kontoret og skaber også et bedre sammenhold. Nisseordningen går ud på, at hver enkelt medarbejder trækker et navn på en anden kollega og denne kollega skal man så forkæle med f.eks. en lille gave, hjemmebag eller lignende. Det er en god måde at lære sine kollegaer ordentligt at kende på – og så er det bare en sjov lille leg, som de fleste vil elske.

Afhold en julesweater-konkurrence

Julesweatre er notoriske for at være grimme og farverige med f.eks. glimmer, lys, julemænd og meget mere. Det er den perfekte måde at afholde en lille konkurrence på: Hvem har den grimmeste julesweater? Alle ender med at tænke kreativt for at vinde, og det kan give nogle sjove stunder på kontoret.

Husk juleafslutningen

Juleferien er ikke den længste ferie, men det er trods alt ferien, der afslutter året – og så er julen jo bare en magisk tid. Det er derfor en god idé at afholde en juleafslutning, måske med lidt lækker mad og god vin, hvor man får ønsket hinanden en god jul, inden man begiver sig ud på en lang og afslappende juleferie. Det kan også gøres med en fyraftensøl, hvis man ikke har den store tid til rådighed – og med fordel afsluttes med firmajulegaven.

Skriv et svar