Sørg for at der er plads til alle
Til konferencer er det vigtigt at have styr på opsætningen af borde og stole. Der skal være nok plads til alle, men samtidig skal konferencerummene også sættes op på en fornuftig måde. Du skal derfor overveje om gæsterne til konferencer skal fungere som tilskuere eller deltagere. Hvis konferencen udelukkende består af oplæg, kan du sætte stolene op som tilskuerpladser til en scene. Dog er det blevet mere og mere moderne at holde konferencer, hvor gæsterne får lov til at deltage i debatten, og der skal stoleopsætningen være noget anderledes.
Hesteskoopsætning
Ideen med at sætte borde og stole op i en hesteskofacon er, at alle kan se hinanden, og på den måde kan du være i kontakt med mange på en gang. Lederen af konferencen kan dermed også holde øje med alle og bevæge sig ind i hesteskoen, hvis han/hun gerne vil tættere på deltagerne og inddrage dem.
Stole rundt om bordet
En anden måde at sætte stole og borde op på er ved at have ét stort bord, hvor der så er stole rundt om. Denne opstilling passer bedst til mindre grupper, da det kan være svært at få kontakt til en deltager, der sidder i den anden ende af bordet, hvis bordet er for stort. Derimod fungerer det godt med små borde, da du kommer til at være tæt på de andre deltagere.
Opsætningen
Selve opsætningen af borde og stole tager tid, og det kan være, at du skal afprøve forskellige opsætninger, så du kan se, hvad der fungerer bedst i netop det rum, hvor din konference afholdes. Hvis du skal have stole og borde op ad trapper, kan det være en ide at købe en trappemaskine, der gør det let og hurtigt at få tunge emner op ad trapper. Dermed slipper du også for at lave tunge løft, der kan skade din ryg.